Christer Öberg fra Wkit Security AB fandt et problem i
joe (Joe's Own Editor). joe kiggede efter en opsætningsfil tre forskellige
steder: i den aktuelle mappe, brugeres hjemmemappe ($HOME) og i
/etc/joe. Da opsætningsfilen kan definere kommandoer, som joe kan afvikle
(for eksempel stavekontrol), er det farligt at læse den fra den aktuelle
mappe: En angriber kan efterlade en .joerc-fil i en skrivbar mappe,
som kunne blive læst når en intetanende bruger startede joe i den mappe.
Dette er blevet rettet i version 2.8-15.3 og vi anbefaler at du omgående
opgraderer din joe-pakke.