Omer Singer fra DigiTrust Group opdagede flere sårbarheder i phpMyAdmin, et program til administrering af MySQL over WWW. Projektet Common Vulnerabilities and Exposures har fundet frem til følgende problemer:
phpMyAdmin gjorde det muligt for en fjernangriber at sprøjte vilkårligt webskript eller HTML ind i konteksten hørende til en indlogget brugers session (skripting på tværs af servere, cross site scripting).
Når phpMyAdmin tilgås af en browser, der ikke URL-indkaplser forespørgsler, gjorde det muligt for fjernangribere at indsprøjte vilkårligt webskript eller HTML gennem query-strengen.
I den gamle stabile distribution (sarge) er dette problem rettet i version 4:2.6.2-3sarge6.
I den stabile distribution (etch) er dette problem rettet i version 4:2.9.1.1-6.
I den ustabile distribution (sid) er dette problem rettet i version 4:2.11.1.2-1.
Vi anbefaler at du opgraderer din phpmyadmin-pakke.
MD5-kontrolsummer for de listede filer findes i den originale sikkerhedsbulletin.